Første forudsætning for at kunne aktivere en coin er at man er tilmeldt og logget på geocachings hjemmeside på http://geocaching.com

 

Efter login vælges Spil > Trackables i hovedmenuen

På næste billede skal man klikke sig ind på Aktivér en trackable i rubrikken ”Nyttige links”:

Det første man skal have hentet er coin’ens aktiveringskode:

Under ”Step 1” klikker man på linket Retrieve your activation code:

 

Der skal IKKE skrives noget i nogen af felterne i formularen der er vist ovenfor. Klik kun på linket.

På næste side skriver man coin’ens sporingsnummer ind i feltet:

 

Sporingsnummeret er det der står graveret eller printet på mønten/TB’en eller er angivet på møntens emballage.

Sæt derefter ”hak” i feltet til venstre for ”Jeg er ikke en robot” og tryk så på knappen ”UDFØR”.

Man får nu vist aktiveringskoden som er den man skal bruge i det videre forløb.

Det kan ske at aktiveringskoden til den coin man ønsker at aktivere skal findes et andet sted end hos Geocaching.com. Det kan f.eks. være hos Geocoinshop.de (tysk hjemmeside). Følg nøje den beskrivelse der præsenteres i takt med at du klikker dig frem.

Her gengiver vi vejledningen som den er via geocoinshop.de og geocaching-center.com:

Klik ind på aktiveringssiden hos GeoCoinShop: https://geocoinshop.de/AKTIVIERUNGSCODE:_:11.html

Når du kommer til den side hvor der står «Aktivierungscodeabfrage hier klicken» så skal du ikke klikke på knappen der er nedenunder, men selve teksten ”Aktivierungscodeabfrage…..” er et aktivt link, som så vil sende dig videre til en aktiveringsside hos Geocaching Center. Det er også en tysk side, men man kan også her vælge at få teksten vist på engelsk. Siden ser ud som vist på billedet nedenfor.

Du kan også vælge bare at gå direkte til den pågældende side på adressen http://www.geocaching-center.com/en/activation-code.

Derfra skulle det gerne give sig selv.

 

Gå nu tilbage til den foregående side:

Hvor man skriver sporingsnummer som står på mønten eller emballagen, og derefter skriver man aktiveringskoden som var den man fik præsenteret i det foregående trin.

Derefter klikker man på den grønne knap ”Aktivér din trackable”:

Og dermed er TB’en /Coin’en aktiveret.

Hvis noget i processen går galt, så er det vanskeligt at sige hvad og hvorfor, når man ikke har tingene mellem hænderne selv. Vi er dog ret overbevist om at ovenstående vil løse problemet. Hvis ikke så skriv gerne gerne en email til os på shop@geoshop.dk med angivelse af hvor i processen det er det går galt og hvad det er der sker undervejs.

.